Familie på tur: Sådan rejser du let med dine børn

Er erfaringerne med at rejse med børnene få, så får du her gode tips og råd til, hvordan du let og praktisk kommer afsted sydpå med børnene.

Hav styr på det praktiske
Skal I uden for de danske grænser, skal I huske pas, der er gældende for alle i familien, også spædbørn. Sørg for at få lavet passene i god tid, da de skal være gyldige i minimum 6 måneder efter hjemrejsedatoen.

Sprogleg
Gør det sjovt for børnene at lære nogle af ordene på det såkaldte lands sprog. Lær børnene, hvordan man siger is, toilet, cola, tak eller lignende, så dit barn selv kan begå sig nede på hotellet eller campingpladsen.

Økonomisk ansvarlig
Er børnene i en alder, hvor de forstår, at ting koster penge, kan det være en idé at lade dem spare lidt op hjemmefra, så de selv kan købe en is på stranden, eller hvis de finder en ting på et lokalt marked. Giv dem nogle opgaver hjemmefra, som de skal udføre for et beløb. Når rejsedagen kommer, vil de synes det er sjovt, at de selv har deres lommepenge med.

Giv børnene et kulinarisk indtryk
For nogle børn kan det være en stor omvæltning at komme til et andet land, hvor kulturen, maden osv. er anderledes, end hvad de er vant til. Lav derfor noget mad hjemmefra, der kan give dem et indblik i den kulinariske madkultur, så de er forberedt på, hvad der venter dem.

Fornuftig og praktisk pakning
Undgå at pakke mere end I får brugt. Meget af tøjet kan skylles op nede på hotellet og tørres ude på altanen. Undertøj, shorts, bluser og lignende kan nemt vaskes på rejsen og på den måde undgår i overvægt. Så er der i stedet mere plads til lidt ekstra legetøj.
Når det kommer til selve pakningen, kan det være en god idé at pakke familiens tøj blandet i kufferterne, i tilfælde af at én af jeres kufferter bliver væk i lufthavnen.

Gå ikke ned på snacks
Sørg for at have kiks, frugt eller anden snacks med i rygsækken, da måltiderne tit bliver udskudt lidt, når man er på ferie. Undgå sultne børnemaver og hav snacks med, når I skal på tur, eller hvis I ikke har valgt ”All Inclusive” hjemmefra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *