Hold børnene raske og sunde over vinteren

Vinteren er over os og sæsonen får snotnæser og hostende børn er skudt i gang. Som forældre er det ikke rart at se sine børn være energiforladte og syge – især ikke i juledagene, som for dem er et af årets højdepunkter. Heldigvis kan du gøre en indsats for at holde sygdommen væk, så her får du nogle gode råd, der kan hjælpe med at holde dine børn både sunde og raske hen over vinteren.

Nærende kost

Først og fremmest er det vigtigt, at de får den rette næring, og det gør de gennem varieret og vitaminrig kost. En velbalanceret kost er med til at holde energiniveauet oppe på selv de lange dage. Dermed er der energi til at passe sin skole, lave lektier og ikke mindst at lege, når dagens gøremål er overstået. Får børn derimod ikke nok vitaminer og næring, bliver de i stedet trætte og inaktive.

Det behøver ikke være besværligt eller dyrt at servere sund mad hver dag. Shop efter sæsonens frugt og grønt, da disse frugter og grøntsager vil være både friskere og billige. Du kan eventuelt lave store portioner og fryse resterne ned – så er der hurtigt og sund aftensmad til de travle dage.

Husk at gå udenfor

Selvom det er koldt, er det uhyre vigtigt at sørge for at børn får brugt tid udendørs. Dagslys giver nemlig et skud D-vitamin, som blandt andet knogler, muskler og tænder nyder godt af. Derudover booster lyset og den friske luft børn såvel som voksnes mentale sundhed og løfter humøret.

Når du tager dine børn med ud, er det selvfølgelig vigtigt, at deres beklædning kan modstå det kolde og våde vejr. Det er især vigtigt at hænder, fødder og hoved holdes tørt og varmt, for hvis de er kolde og fugtige i længere tid, banker sygdom sandsynligvis på døren efterfølgende.

Vælg parfumefrit og økologisk

Det kan betale sig at vælge parfumefrit og økologisk – ikke kun i vintermånederne, men hele året rundt. Når du vælger parfumefri produkter som for eksempel shampoo, håndsæbe og vaskemiddel, udsætter du ikke dig selv og dine børn for unødvendige tilsætningsstoffer, der kan resultere i allergi, eksem og andre gener. Du skåner desuden miljøet, fordi de parfumerede sæberester ikke ender i naturen. Økologiske madvarer og tøjprodukter er også med til at beskytte børnene for skadelig kemi. Børnetøj i økologisk bomuld er mere åndbart, holder typisk bedre og er bedre for miljøet. En hverdag med parfumefri og økologiske produkter kan altså være med til at fremme hele familiens sundhed hele året rundt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *