Køb den perfekte gave til konfirmanden

Foråret er kommet til Danmark, og det betyder højsæson for konfirmationer. Konfirmationsfesten byder på en masse god mad, en festlig dag med venner og familie, og ikke mindst en masse fine gaver til konfirmanden. Unge mennesker i dag har næsten alt, og derfor kan det være svært at finde på, hvad den unge konfirmand skal have i gave. Derfor giver vi dig her en række idéer til, hvad du kan give til konfirmanden på denne vigtige og festlige dag.

 

Elektronik

De fleste unge mennesker nu til dags er vilde med elektronik. Derfor er elektronik en god gaveidé til de unge konfirmander. Hvis budgettet ikke tillader det, kan I med fordel lægge sammen med nogle andre om gaven. Måske ønsker konfirmanden sig en PlayStation eller en iPhone? I så fald kan I lægge sammen med nogle andre om en af disse ting, så konfirmanden kan få en gave, de ønsker sig.

 

Smykker

Det er altid dejligt at få nogle fine smykker, og det er også en af de nemmere ting at købe. Det eneste det kræver er, at du skal vide om konfirmanden foretrækker sølv eller guld. Georg Jensen smykker kan være en god idé til en gave, da de fine smykker er tidløse og passer til de fleste konfirmanders stil. Derudover er det nogle smykker, som de kan have resten af livet, hvis de husker at passe godt på dem. Alt efter budget kan du vælge at købe øreringe, en halskæde, en ring eller lignende.

 

En oplevelse

Uanset om du har et tæt forhold med konfirmanden, eller om det blot er en bekendt, er en oplevelse altid en god idé. Hvis I ikke er så tætte, kan en tur i biografen eller et cafebesøg være en god gaveidé. Hvis du er tættere med konfirmanden, kan du invitere vedkommende med til en koncert med deres yndlingsartist, tage på en forlænget weekendtur eller på en rejse til et sted i Europa. Mulighederne er mange, og kun dit budget sætter grænser.

 

Penge

Hvis du er fuldstændig ideforladt, eller ikke har budget til nogle af ovenstående ideer, kan du vælge at give konfirmanden penge i gave. Det er meget udbredt at give penge i konfirmationsgave, og ofte kan det være svært at købe gaver til de unge mennesker. Hvis du synes kontanter bliver for kedeligt, kan du vælge at købe et gavekort i stedet for. Hvis du er lidt kreativ, kan du lave et pengetræ. Du skal blot købe et lille træ eller en plante, og så kan du hænge pengesedler på træet.