Pas på din hud i sommermånederne

Sommersolen har efterhånden været fremme i en del uger nu, og det nyder vi alle godt af. Det er dog vigtigt at passe ekstra godt på sin hud her i sommermånederne, så den ikke bliver beskadiget af solens stråler. Her får du 3 tips til, hvordan du kan pleje og beskytte din hud, så den forbliver frisk og flot, og du undgår varige skader.

Ekstra fugt

Hele året rundt er det vigtigt, at huden får godt med fugt, men særligt om sommeren er der brug for lidt ekstra af slagsen.
Et hudplejemærke, der plejer huden i dybden, er Eucerin. Produkterne er udviklet i samarbejde med dermatologer, og er særligt egnet til tør, kløende og irriteret hud. De efterlader huden fugtet og lindrer irritation og kløe.  Mærket anbefales af hudlæger verden over og er førende på hudplejeområdet, blandt andet på grund af den videnskabelige forskning, der ligger bag udviklingen af produkterne.

Brug solcreme

Det er enormt vigtigt at beskytte både ansigt og krop mod solens stråler, der kan gøre alvorlig skade. Derfor bør du altid have solcreme på – også når det er overskyet. For at opnå den maksimale beskyttelse bør du smøre dig ind omkring 30 minutter før, du går ud i solen, så cremen kan nå at trække ordentlig ind i huden. Derudover er det også vigtigt at bruge nok solcreme. Der skal bruges omkring 40 ml solcreme, svarende til et snapseglas, for at opnå den beskyttelsesfaktor, der står på flasken. Mange af os er for fedtede med mængden af solcreme og er derfor ikke så beskyttet, som vi tror. Et godt tip er at investere i en dagcreme med minimum solfaktor 30, som både plejer og beskytter din hud.
Efter at have været i solen, bør du altid påføre after sun på eller aloe vera, for at efterpleje huden.

Sund, væskeholdig kost

På de varme sommerdage har vi et højt væsketab, og det er derfor vigtigt at sørge for hele tiden at opretholde kroppens væskedepoter. Det kan du gøre ved at spise sund, varieret og væskeholdig kost. Spis for eksempel agurk, vandmelon eller andre grøntsager og frugter med højt væskeindhold. Det er dog også vigtigt at huske at spise vitaminholdige madvarer, så din krop og hud får den nødvendige næring.
Sørg også for at drikke en masse vand, gerne mindst 2 liter om dagen, så du holder dig frisk og ikke går omkuld i varmen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *