Gode tips og råd: Tag dit barn med i køkkenet

Når det kommer til udvikling af dit barn og ikke mindst kvalitetstid, så er køkkenet noget af det oplagte sted at starte ud sammen med dit barn. Køkkenet lægger nemlig op til en masse muligheder og spændende opgaver, der kun vil komme dit barn til gode.

Lad dit barn skabe ansvar
Kan selv, vil selv. Det stadie kommer alle børn igennem, når de når en vis alder i deres tidlige udvikling. Hvorfor så ikke lade dem bestemme én af ugens retter på madplanen og være med til at vælge små fordrejninger af fx en typisk lasagne, ting i pastasalaten osv. Giv dit barn lov til at bestemme, det vil kun blive en succes.

Gør madlavning til en leg
Det skal være sjovt for børnene at være med i køkkenet, så brug weekenderne på at gå med dit barn i køkkenet, fremfor i hverdagen, hvor tiden er knap. Luk ned for al elektronik, der kan forstyrre dit barn, og find en ret eller en kage, som I sammen kan stå og hygge jer med at lave.

Find overskuddet frem
Det er ingen hemmelighed, at et barn kræver opmærksomhed og længere tid til mange ting. Det samme gælder madlavning. Er der en dag, hvor du føler dig udkørt og træt, er det ikke den dag eller aften, hvor du skal tage dit barn med i køkkenet. Mærk efter i dig selv og vælg hellere en dag, hvor du føler stort overskud og energi. Det vil dit barn nemlig kunne mærke.

De rette køkkenredskaber
Sørg for, at sikkerheden er i orden, når dit barn skal være med til madlavningen. Køb køkkenredskaber i børnestørrelse, hav en skammel eller stol, som dit barn kan stå på, så det kommer op i samme højde som dig. På den måde vil dit barn føle sig tilpas med at stå i køkkenet, uden at det føles for besværligt.

Madquiz og sjove lege
Det skal være sjovt at lave mad, og gør man det samtidig til en leg, kan dit barn rent faktisk lære meget af at stå med i køkkenet. Lad dit barn være med til at plante krydderurter i vindueskarmen og tal om råvarerne og duft til dem. Smag på forskellige råvarer og fortæl, hvad de hedder. Når de senere skal spises til aftensmaden, kan I prøve at snakke om, hvad de forskellige råvarer hedder.