Klæd din mand rigtigt på

Har din kæreste eller mand snart fødselsdag? Eller skal han bare forkæles lidt ekstra? Glæd ham med nye stykker tøj til garderoben.  Meget få dele kan gøre en stor forskel, især hvis du går efter beklædningsdele, der er alsidige og passer til det meste. Her får du lidt inspiration til tøj, der pifter sommergarderoben op, og som helt sikkert falder i god jord.

Jeans

Jeans, eller cowboybukser, som vi kender dem i dag, går helt tilbage til 1870’erne. Her blev de brugt som arbejdstøj i de californiske guldminer. Fra omkring 1950 blev de mere almindelige at anvende som fritidsbeklædning, og i dag anvendes de flittigt af alle aldersgrupper. Jeans er i dén grad kommet for at blive, og er en af de beklædningsdele, man bare aldrig går galt i byen med. De fås i adskillige modeller og farver, og det fleste er glade for løbende at tilføje nye par til garderoben. Derfor er der tilnærmelsesvis garanti for, at din mand bliver glad for et par nye lækre jeans. Du kan enten vælge et par, du ved han kan lide eller gå efter, hvad du synes, der klæder ham.

En hvid T-shirt

Til et par fede jeans hører selvfølgelig en hvid T-shirt til. Med sit enkelte og klassiske udtryk kan den bruges til jeans og i øvrigt også alle andre underdele. Den hvide T-shirt kan styles til enhver lejlighed, og er et must i alles garderobe. Sørg for at vælge en T-shirt af god kvalitet, så den holder formen og ikke hurtigt bliver slidt. Der er nemlig stor sandsynlighed for, at han kommer til at bruge den flittigt.

Sneakers

Til et par jeans og en hvid T-shirt er der brug for et par fede sneakers til at fuldende looket. Hvis formålet er et par sko, der passer til det meste, er det en god ide at vælge et par sorte eller hvide – især hvide sneakers er fede om sommeren. Hvis du derimod vil give ham et par sko, der skiller sig mere ud i mængden, kan du med fordel vælge et par i en kraftigere farve, for eksempel rød eller blå.
Hvis han skal bruge skoene hen over sommeren, er det vigtigt at vælge et par, der tillader fødderne at ånde. Dette øger komforten og mindsker risiko for vabler eller gnavsår, fordi fødderne holdes tørre.