Bryllupsmenu – hvad er hot og not?

Når du skal holde bryllup, og det er tid til at bestemme, hvad der skal være på menuen, kan det være svært at vælge. Man vil som regel gerne undgå, at det bliver for ”suppe steg og is-agtigt” og sørge for at ens gæster får en speciel og mindeværdig middag. På samme tid vil man gerne holde det lidt klassisk, så man er sikker på, at folk får noget, de kan lide. I den forbindelse kan det være en god ide at søge på ideer online. På den måde kan du tage nogle forslag og tanker med dig, inden du skal snakke med det køkken, der skal stå for din menu. Det gælder både, hvis du skal bestille mad hjem til, eller hvis du skal have maden lavet det samme sted, som I holder bryllupsfesten. Du kan blandt andet se et eksempel på en speciel men stadig klassisk treretters bryllupsmenu her.

Trends inden for bryllupsmenuen

Der er meget inspiration at hente fra de generelle madtrends, når du skal sammensætte din bryllupsmenu. Selvom nogle bryllupper dyrker, at folk skal pakke deres telefoner væk, vil man stadig gerne præsentere en menu, der er værd at tage billeder af. Men det er ikke kun udseendet, der er vigtigt. Du kan også følge de trends, der ligger inden for bloggerverdenen, hvis du vil have en moderne bryllupsmenu. Det betyder blandt andet et øget fokus på gode råvarer, som gerne skal være økologiske og lokalt dyrkede. Det kunne være interessant eventuelt at prøve at servere en glutenfri middag – det kan for nogle dog blive for meget af det gode, men prøv at hold jer til de sunde og gode valg til jeres bryllupsmenu. Det er i hvert fald det, der er trenden lige nu.

Bryllupskage, dessert eller begge dele?

Det er sikkert kun et fåtal, der kunne finde på at sløjfe bryllupskagen, da det er en del af en gammel tradition til bryllupper. Det er et specielt moment, mere end en dessert. Festmiddagen kan være så overdådig, at det ikke er nødvendigt med så meget ekstra, men der er mange, der vælger at supplere med en dessert også. Det kan for eksempel være en god ide, hvis ens menu generelt set ikke har været så fyldig, eller hvis det kan være svært at lave en stor nok bryllupskage, til at det kan gøre det ud for den faktiske dessert.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *